Kulturfestivalen Bølgen åbnes på søndag. Festivalen, der er støttet af Aarhus 2017, åbner med åbningsarrangement Shock Wave, som er en endags-festival, der byder på kultur i alle afskygninger og Vesterhavet beliggende i baghaven.
Søndag 18. august danner Hvide Sande ramme om Shock Wave.
ShockWave er det officielle åbningsarrangement til Kulturfestival Bølgen, der afvikles i Region Midtjylland, fra 18. august - 19. oktober 2013, og er resultatet af et gentænkt samarbejde over kommunegrænserne.
Programmet for Shock Wave spænder over dans, sang, musik, cirkus, akrobatik m.v., og blandt de optrædende kunstnere findes så forskellige navne som Lars H.U.G., Barbara Moleko og Hr. Skæg.
Som et led i det kommunegrænse-overskridende samarbejde er der arrangeret busafgange til Hvide Sande fra 11 byer: Hvidbjerg, Skive, Struer, Herning, Lemvig, Holstebro, Ikast, Brande, Videbæk, Skjern og Ringkøbing.