I 2017 er Aarhus og Region Midtjylland Europæisk Kulturhovedstad, og temaet er RETHINK. Som en del af Kulturhovedstaden tilbyder Arla Fonden og Arla Foods alle 6. klasser i Region Midtjylland muligheden for at gentænke deres skolemad og blive MADmovers.
Undervisningsmaterialet MADmovers er et unikt og gratis undervisningsmateriale, der skal få eleverne til at GENTÆNKE og udfordre deres madkultur i skoletiden. Eleverne får altså mulighed for at gøre en forskel i deres klasse ved at arbejde med overvejelser så som: Hvordan spiser vi sammen? Hvorfor spiser vi sammen? Hvilken betydning har måltidet? Hvad spiser vi? Hvilken betydning har indholdet af madpakken? Hvilke ændringer drømmer vi om?
MADmovers er et komplet undervisningsmateriale, hvor læreren får de konkrete værktøjer og øvelser til at guide sine elever gennem skabende og kreative arbejdsprocesser fx pædagogisk vejledning, elevøvelser, arbejdsplakater til klassen og de nødvendige materialer til øvelserne. Forløbet er bygget op om 10 undervisningslektioner og skal afvikles ind en for perioden 1. september til 1. december. Læreren planlægger selv, hvordan og hvornår de 10 lektioner gennemføres. Materialet tager afsæt i det tværgående tema innovation og entreprenørskab samt det obligatoriske tema sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab. MADmovers er ikke tiltænkt ét bestemt fag, men er et klasseprojekt, som kan anvendes i flere fag og tværfaglige forløb fx dansk og madkundskab.
Tilmeld din klasse og læs mere på:
arla.dk/madmovers
Læs mere
her