Aarhus 2017 støtter skriveskole på Krimimessen i Horsens, hvor tre erfarne forlagsredaktører coacher håbefulde krimiforfattere i alle aldre.
På Krimimessen 2013 i Horsens, som afholdes 16. og 17. marts i Fængslet, er der mulighed for at afprøve sine talenter som krimiforfatter.
Oplev tre af landets bedste krimi-forlagsredaktører spotte talent og give direkterespons på udvalgte forfatterspirers nyskrevne tekster live på scenen.
Hvordan gør man sin krimitekst så skarp som muligt?
Hvad leder forlagene efter?
Hvordan kommer man fra den gode ide til den ultimativt fængslende historie?
Forfatterspirerne vil blive låst inde med erfarne forfattere til en intensiv mentorsession, hvorefter de skal møde de forlagsredaktørerne til en omgang kritik.
Kom og bliv inspireret og få masser af knivskarpe skrivetips med hjem på to sessions om kunsten at skrive den perfekte krimi.
Aarhus 2017 støtter skriveskolen på Krimimessen, hvor de medvirkende redaktører er:
Nanna Rørdam Knudsen, Modtryk
Inger Kristensen, Klim
Katrine Riisager, Politikens Forlag
Læs mere om Krimimessen og skriveskolen her