Benedicte Strøm afleverede mandag sin opsigelse som kommunikationschef i Fonden Aarhus 2017. Samme dag var hun ellers af direktøren indkaldt til et møde, der havde til formål at afslutte hendes ansættelsesforhold. Hun undgik dermed en fyring.
”Jeg forstår, at Benedicte Strøm er skuffet over udsigten til at blive fyret. Det er forståeligt at hun er ked af det. Jeg ønsker ikke at kommentere personalesager i offentligheden og vil derfor ikke kommentere sagen yderligere,” siger direktør i Fonden Aarhus 2017 Rebecca Matthews.