Hvor vigtigt er mennesket egentligt? Det spørgsmål stiller en ny festival for Ånd, Videnskab og Kunst til en professor, en præst og en poet.
Festivalen hedder Aarhus Alternatives Festival og er en del af initiativet Rethink Human Being. Præsten er P.H. Bartholin - Domprovst i Aarhus Domkirke, professoren er kvantefysiker Klaus Mølmer og poeten er Peter Laugesen. Sammen skriver de tre herrer en tale, hvorigennem de forsøger at besvare det store spørgsmål: ”Hvor vigtigt er mennesket egentlig?”.
Talen fremfører de herefter i fælleskab på Aarhus Alternatives Festival 7.-9. nov. Konceptet, som har fået navnet ”3i1 – Tale til Nationen”, vil være en gennemgående begivenhed på festivalen, hvor der hver dag præsenteres en ny trio, en ny tale og et nyt spørgsmål.
Aarhus Alternatives Festival ønsker at gentænke festivalformatet ved at blande både form og indhold fra forskellige faglige miljøer og udvikle nye koncepter for formidling og oplevelse.
Formatet bliver en blanding af:
- konferencer (oplæg, debatter, dialog mm.)
- multikunstfestival (koncerter, performance m.m.)
- workshops for krop & sind (fælles løbeture, yoga, mindfulness m.m.)
Der er kun løftet en del af sløret for programmet, men her kan man bl.a. finde en forestilling med danseren Kitt Johnson, samtaler om at gentænke økonomien, en koncert med en kvartet fra Aarhus Symfoniorkester og workshops i mindfulness.
Læs mere om Rethink Human Being her.
Offentliggjorte navne til Aarhus Alternatives Festival:
Ole Fogh Kirkeby (prof. filosofi), Klaus Mølmer (prof. fysik), Martijn van Beek (lektor, antropologi), Poul Henning Bartholin (domprovst), Concert Clemens (klassisk kor), Kvartet fra Aarhus Symfoniorkester (klassisk), Kitt Johnson (danser), Morten Østergaard (skatteminister), Peter Laugesen (poet), Jonas Westergaard (musiker), Søren Kjærgaard (musiker), Thomas Eiler (musiker), Thomas Agergaard (musiker), Dorthe Refslund Christensen (lektor, religionsvidenskab), Steen Nepper Larsen (lektor, sprogfilosofi), Kirsten Dehlholm (teaterdirektør)
Partnere i Rehink Human Being:
Fonden Aarhus 2017, Interacting Minds Center (AU), Science and Technology (AU), Dansk Center for Mindfulness (AU), Mindfulness Foreningen Danmark, Huldgaard Advokater, Folkeuniversitetet Aarhus, Musikhuset Aarhus, Domkirken, Godsbanen, Danske Bank, Formuepleje, Arkitema, Aarhus Scenekunstcenter, Aarhus Litteraturcenter, Det Jyske Musikkonservatorium, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, FO-Aarhus.