Aarhus 2017 er netop blevet overrakt en gave, som er åben og gratis for alle
Verner Bryder A/S – depot for sprængfarlig kemi. Sådan lyder det fulde navn på den helt specielle gave, som bestyrelsesmedlem Jonas Pindhund Hallberg har givet til Kulturhovedstaden og borgerne i hele regionen.
Verner Bryder er oase, eller åase som Hallberg kalder det, der er åben og gratis for alle. Åasen der bedst kan beskrives som et væressted og forsamlingshus for kreative mennesker ligger - som navnet antyder - ud til Aarhus Å og er bygget op med inspiration fra en gammel fabrik.
"Verner Bryder A/S er en gave til os alle. Til gratis brug for kulturel performens, kulturel udvikling og kulturelle brydninger. Gratis skal forståes som helt gratis. Man skal ikke give noget for at bruge stedet. Det er en GAVE til kulturhovedstaden, til Aarhus og til regionen, så vi sammen kan få skruet op for den kreative udfoldelse," fortæller Hallberg, som selv har været med til at skabe Verner Bryder.
Programdirektør for Aarhus 2017, Gitte Just, er begejstret for den store gave, som hun håber bliver et mødested for alle de mennesker, der ønsker at tage del i Kulturhovedstaden: "Alt hvad dette projekt står for, emmer af Rethink. Det er et helt unikt sted og en åben invitation til alle, der har lyst til at være med til at skabe Kulturhovedstaden."
Gaven blev overrakt i forbindelse med et bestyrelsesmøde torsdag den 15. maj, hvor Hallberg havde inviteret resten af bestyrelsen på besøg i Verner Bryder.
Læs mere om Verner Bryder her.