Aarhus 2017 støtter to af de projekter, som fejrer dansens dag den 29. april.
I forbindelse med Rethinkpuljen 2014 modtog de to projekter Lightstone og Stop!Dans! hver 10.000 kr. til at skabe leg og liv i samfundet.
Begge projekter har fokus på dans og bevægelse og har derfor valgt at slå sig sammen i forbindelse med Dansens Dag tirsdag den 29. april.
Stop!Dans!, som er arrangeret af Bora Bora, fokuserer på det visuelle og auditive element igennem scenekunst, og LightStones inviterer til bevægelse og (inter)aktiv leg, hvor du kan danse og “hoppe på tromme” til din yndlingsmusik.
Pengene fra Rethinkpuljen går til udvikling og afvikling af arrangementerne.
Det betyder at arrangementerne er ganske gratis og ALLE er velkomne. Det foregår tirsdag d. 29 på Store Torv i Aarhus fra kl 14:30 – 18:00.
Ingen undskyldninger. Kom ud og bevæg jer!