Billedkunst og Udstillinger

Billedstorm: Museet for Religiøs Kunst

Præsenteret af Museet for Religiøs Kunst, Lemvig, Kvindemuseet, Aarhus og Skovgaard Museet, Viborg

Billedstorm: Blasfemi, Køn og Fremmedhed 


Billeder kan provokere, udfordre tabuer og censureres - og billeder kan ødelægges. Ikonoklasme - billedstorm - er en voldelig eller kontrolleret ødelæggelse af religiøse billeder. 

Som en del af fejringen af 500-års-jubilæet for Reformationen er tre museer gået sammen for at undersøge, hvordan og hvorfor visse billeder blev forbudt, ødelagt eller tabubelagt på grund af deres religiøse, politiske, seksuelle eller etniske indhold. Udstillingen, der præsenterer mere end 150 kunstværker af historiske og nutidige kunstnere fra Reformationens tid til i dag, sætter fokus på den fortsatte strid, censur og uenighed, der skabes af kunst og ikonoklasme. Udstillingen Billedstorm er organiseret i tre temaer og vises samtidigt på de deltagende museer.

Museet for Religiøs Kunst
FREMMEDHED

Museet for Religiøs Kunst undersøger den del af den visuelle kultur, som repræsenterer de/det fremmede set med et europæisk blik.

Udstillingen vil sætte fokus på, hvordan fremmedhed er blevet skildret, og hvordan det har givet anledning til debat, tabu og diskrimination. Fra reformationens satiriske og anti-katolske blade til forestillinger om det jødiske folk som hekse og troldmænd i ledtog med den onde selv, over romantikkens blik på den eksotiske orient og forherligelsen af ”de primitive” i det moderne, til samtidskunst i dag, hvor der gøres op med fordomme og stereotype opfattelser af fremmedhed.

 

Dato & Lokation

Dato
tid
Lokation
Pris
01-10-2017
00:00
7620 Lemvig
Fra DKK 60 - DKK 75
Vis mere info
Adresse
Museet for Religiøs Kunst
Strandvejen 13
7620 Lemvig
Handikapvenligt
Ja

Praktisk Information

Kontakt
Museet for Religiøs Kunst
Telefon: 97810371
E-Mail: info@mfrk.dk